fredag den 31. januar 2014

ekskursion til rungende hulrum


ekskursion til rungende hulrum
eller
glatte ords elegante aflejringer
som slår smut med fortællinger


og rammer atmosfærens tempererethed

-

En lortebrun sal med lavthængende søljer har fuldmagt til at skrabe skallen hårdt, rette rynker, glatte pander
baner af rallende fluer hænger fra loftet og mødes i ukendte hjørner hvor stride gardiner brydes af skærende stråler i middelmådigt mørke
løjerligt fører jeg armen
udbasuneret er dommedag
overbefolket og forpagtet af forkerte håndtag
fordrejet af forsynet for daglige leverancer
jeg dukker behændigt, indbygget refleks udstår indirekte angreb
svale ord drukner i søde udsagn, udvidet af stikordets omkreds – et listigt greb
flagrer broget i ufuldendte bomuldsudsagn
Hold hunden fra toilettet!
Der er køtere i fadet igen 


-


Ret splinten i mine hofter eller mit øje, stram båndet om mit hår eller min hals, som et øg, som en ø, i et hav af årsager, indsnuset kun gennem venstre næsefløj, fanget i flaskehalsmanøvre, udbasunerer jeg heftigt gennem højre næsefløj 
sagte hviskes brudstykker af skambidte besværgelser 

mellem farver fordufter familiære bevægelser, forpjusket blæst om af svingærinder lukket inde i kloakrør  
men min forpote kradser hul i et sirligt system af fodnoter, udløser springladninger af indre bolværk klonk klonk kører kæden når alt lukker til – et hurtigt snit i mælken og den flyder surt igen

-

i daggryet er alt der var alt
fryd og løgn
iscenesat

fosforfakler oplyser lyksaligt
og juristen der løber over sprækker i isen, spænder hundehoveder
for endnu et ovalt panel

Advarsel!
pas på, hvor du træder på loven
når benene stikker og stammerne klemmer
prop skellet i postkassen og hæng i porten så du kun kan fanges

med frigjort grimasse

Kære P -3

Valdemarsgade d. 31 januar 2014



Kære P
Ja nu skriver vi allerede 2014, alt flyver synes jeg og det er rart og forvirrende på samme tid. Det er skønt at flyve rundt og kigge på alt højtoppe fra, mærke at det kilder i maven fordi der er så meget fart på og bryde igennem skyerne. Men det er også lidt luftigt, og jeg savner nogle gang gode gedigne jordhuler.
I forrygende fart lever vi som en lille ny familie, fire forskellige dyr flyttet til Valdemarsgade i august. Der er to voksendyr tårnhule-sneglen og mærkeligdyret evigvred. Så er der teenscreendyret og en filurlarveprincessen. Sammen har vi lavet et bo med både spisebord og gulve til at rulle på.
Det går stærkt i vores bo, og det ses især på hvor meget ikke-voksen-dyrerne vokser. Snart kan teenscreendyret ikke kom ind gennem døren uden at krølle sammen og filurlarveprincessens tæer med grønlakerede negle stikker ud i fodenden af princesse-sengen.
Ak tidens fart kan ses helt tydeligt og det får mig til at ryste gevaldigt i bukserne. Jeg har nemlig opdaget at jeg bliver ældre, hele tiden bliver jeg ældre, det er næsten uforsvarligt at gøre mig ældre, der medfølger jo opgaver man skal udfylde og det er jeg ikke sikker på jeg er indstillet på. Man skal f.eks. vrisse på en ganske bestemt måde, eller også skal man være meget snakkesaglig med sidemanden i bussen, beggedele jeg er adfærd jeg normalt ikke er spor familiær med. Man skal også have opsparet noget pension, og glæde sig over at tv'et stadig laver gode debatprogrammer.. alt det der er meget godt, det kan jeg nok lære mig, der er endog nogle af tendenserne jeg allerede besidder, uden at ville være ved det. Nej det sværeste er nok at man skal være sendrægtighed og langmodig. Det er jeg ikke! Og så skal man nok have fundet sin plads i livet, det har jeg heller ikke. Faktisk blev jeg ramt af panik i dag, en slags eksistens-panik over at jeg ikke ved hvor jeg skal hen med noget og føler jeg flagrer rundt. Hvordan finder man ”sin plads”. Jeg er vel dårlig til at lede måske det har noget at gøre med langmodighed, eller også er jeg ikke rigtig interesseret i at kigge grundigt efter. I hvert tilfælde føler jeg, at jeg er båret af hvirvlende vinde og kommer derhen hvor de tilfældigt bærer mig. Det er der jo på ingen måde noget galt med, tværtimod kan vinde være skønne transportmidler, problemet er nok noget med det der ”alder”. Som om det ikke passer med min alder. For inden i kan jeg være så gammel, så gammel at jeg synes at alle burde lytte til mig, og derfor skulle sidde i en hule på et bjerg. Samtidig kan jeg blive overvældet af en ungdommelig appetit på liv. Ja, du kan nok høre det er skøre problemer jeg har. Jeg kan blive så overvældet af denne appetit at jeg kaster mig hovedkulds ud i fremmede stor projekter.. uden hverken gangstativ eller kørestol.
Det seneste og største eventyr, som jeg stadig sidder i er nok denne familiesammenførelse. Denne gang var vindene ikke bare almindelige trækvinde, denne gang var det en ganske særlig slags kastevinde af orkanstyrke. Jeg er blevet kastet rundt, og hvirvlede så meget omkring at jeg har fået ondt i kæberne, af at grine. Det kilder nemlig på den mest ufattelige måde. På min rejse holder jeg hårdt fat i evigvreds hånd, vi holder så godt fat i hinanden at der skulle en ualmindelig vred tsunami til at tvinge vores hænder fra hinanden. Jeg skal nemlig røbe at hendes hånd er så fin, at jeg tænker aldrig slippe den igen. Og sammen hvirvler vi rundt og griner. Tit leger vi tagfat med de andre dyr, helt anderledes sjovt når man flyver og alle triller vi rundt i skyerne og griner så tårerene triller og regner på ned på tvære fodgængere.
Når jeg indimellem lander og vi alle fire sidder i vores slot, bliver jeg ramt af en forunderlig følelse af noget meget familiært. Jeg ved at jeg er hjemme og det er rart at have fundet hjem, jeg vidste jo slet ikke det var det jeg ledte efter. Jeg vidste ikke at jeg kunne finde et mærkelig-dyr som var så klogt og var så lækker at dele en flødeskumsseng med, jeg var ikke klar over at der fandtes mærkelig-dyr, men jeg er lykkelig for at måske den eneste af slagsen rendte ind i mig.
Nu render tiden igen og klokken er mange jeg venter på evigvred, vi skal nemlig flyde i flødeskumssengen og se film. Det er lidt svært at forstå hvad der er op on ned efter så mange koldbøtter, men det er egentligt også ubetydeligt jorden drejer jo hele tiden alligevel

rundtossede kærlige hilsner

S

tirsdag den 7. januar 2014

VOLDs form



Vold er instrumentel
skriver Hannah Arendt

barnevognen bagved taler jysk og jeg får lyst til at vende mig om og smadre telefonen i hovedet på blondinen. Er det telefonen, mig eller blondinen der er instrumentet, er det vold der er handlingen eller er det tanken
afmægtighed og autoritet hvad gør mig mest voldelig
er jeg et voldsinstrument
jeg er ikke specielt hævngerrig
adlyder jeg er jeg autentisk lytter jeg til mig selv – når jeg bare får lyst til at skyde alle dem der gør det samme, får lyst til at pløkke flokken
kan man være autentisk uden at blive frustreret
kan man være ærlig over for frustrationen uden at få lyst til at reagere
kan man reagere uden at det kan ses og mærkes – skal man det?
Kan det ses og mærkes uden at det er betydeligt – kan det være betydeligt uden at det er voldsomt. Hvad vil det sige at være voldsom
skal man være voldsom noget – kan man være voldsom lystig, man kan være lystig. Kan man være voldsom uden at være noget
voldsom i forhold til hvad – voldsom overfor hvad, eller overfor hvem. Kan man være voldsom uden at der er en modtager
Kan man have en modtager uden at have er budskab. Kan voldsom være et budskab
kan man være en slags voldsom over for nogen/noget uden at lave et aftryk
kan man være til uden at sætte aftryk – kan man være til uden at være voldsom
kan lystighed forhindre mig i voldsomhed, skal lystighed forhindre mig i voldsomhed, skal jeg forhindres, skal jeg være lystig, skal jeg være voldsom
er vold mit instrument når jeg er voldsom hvor er volden i voldsomhed
er vold noget rettet mod en modtager og voldsom et udbrud uden aftager
lønsomt begrænser jeg vingefanget

søndag den 5. januar 2014

AFORISMER


 
Test mit syn, jeg trænger til at se forvrænget

-

Når man synes andre er dumme, så tager man udgangspunkt i en standart, hvilken?

-

I min lille deling kan vi sagtens blive enige om at mene det rigtige

-

Noget siger mig verden er større end alle de systemer vi kan komme op med

Det kræver den største nøjagtighed at skabe modtryk

-

Begræns ikke verden – ingen fladpandet form

-

Vis mig dit nummer og jeg vil fortælle dig du er – et tal!

-

- kan man sidde så stille at man går i stå

- kan man forsvinde uden at være stille

- kan man eksistere og være stille

-

Afglansbilleder fordamper af at kigge for dybt

-


Men vi skal jo flytte verden hele tiden.....

-

Kodesproget rammer under bæltestedet og propper os med klodser

-

Vores handlinger er den ejendom – andre kan benytte, beskyde, prise eller pisse på

-

Hvorfor skal vi arbejde?

Hvad er arbejde?

Hvad er ikke arbejde?

-

Ansvaret er ikke en dom, det er altid en skide erkendelse

-


Hvordan opdrætter vi skæve vækster

Drømmer vi om skrappe systemer for tilfældighed

Har vi plads til både dig og mig

-


Når vi ikke angre hvis vi opfører os som svin, kan vi være svære at tilgive

-

Jamen du er jo slet ikke lige som mig -hvilken befrielse

-


Du viser hvem du er idet du gør

-


Tempereret – bare tonen i ordet strammer

-


Radikal omtænkning er noget helt andet end du forestiller dig