mandag den 16. december 2013

Sektor 13



  
Talen til åbningen af udstillingen Sektor 13

Afgangsudstillingen 2013 af Det Fynske Kunstakademi – Kurateret af Signe i samarbejde med afgangseleverne.
Deltagende kunstnere: Tuk Bredsdorff, Kristian B Johansson, Tom Kietz, Nenad Milcevic, Niels Pugholm, Clara Starck og Karen Marie Ørsted. 

 
Hvad er i grunden en by? Det er vel der hvor forskellige individer stimler sammen for at bruge mangfoldigheden og fællesskabet til at kunne række længere, bygge stærkere, og derved opnå mere. En sammensat form som hvert enkelt individ uomvendeligt bliver en del af, og som netop bliver til i rummet mellem husene, mellem menneskene – mellemrummet er det fælles.
Sektor 13 blev metaforen for det som opstod da afgang 2013 skulle mødes i et nedslag. Værkerne skulle placeres og i mellemrummet opstod byen. Den voksede ud af et ønske om at være forbundet, trods hver især’s unikke kunstpraksis og udtryk.
Byen er det fælles der er mellem husene, der hvor vi møder andre.
Sektor 13 er metaforen for det møde, der hvor alle syv går sammen i deres forskellighed og skaber en fælles platform, indenfor det område som er blevet stillet til rådighed.
I den fællesproces tabte ingen af kunstnerne opmærksomheden og grundigheden af det kunstneriske arbejde. Og derfor kan man i Sektoren blive forundret, skubbet til, berørt og udfordret i sin grundlæggende ide om bl.a. magtforhold, tilhørsforhold, værdiskabelse og produktion. Man kan lytte, læse, sanse, studere og ikke mindst reflektere.
Værkerne på udstillingen indeholder mange lag og åbner derfor for, at vi som betragtere kan gentænke både verden og vores væren i den.
De nyuddannede kunstnere, har med udstillingen givet os den gave, at vi kan tage indtrykkene med os ud i den fælles verden, og bruge dem til at reflektere over de omstændigheder vi befinder os i og hvordan vi strukturer dem. Det er en stor gave og opfordring til os, for det kunne nok klæde det store fællesskab, hvor det ofte kan virke som om at alle råber og kun få tænker.
Tak for alle de refleksioner I har udfordret mig med, det har gjort mig meget rigere. Tak for samarbejdet og stort tillykke med resultatet. Jeg ønsker jer alt det bedste fremover.




                

onsdag den 4. december 2013

Utæmmelig


Velkommen i klubkedelig! for de følsomme på tværs

from a corner of the sane part
What is the world like on the other side... of yesterday
Citizen number 1905670448 send you a message!!!
eat shit and collect numbers!!! who wants to be free for real?


-


Brødkniven holder bordpladen i spænd

Indimellem
når verden helt ned i min lilletå
og jeg husker

det skaber frygt at leve under dyner af enighed

Sære frugter dingler let


-



Jeg har et stort hoved der er svært at balancere
dinglende prøver jeg at finde fremad, en hvilken som helst retning
som en ballon vil det stige til vejrs
jeg presser en stram maske over kraniet for ikke at udstille deformiteten
jeg sørger for at underlødige uhensigtsmæssigheder ikke flyder frit
jeg skåner jer altid lidt

-

Skriv dit svin ellers bliver du aldrig lukket ud, her kan du sidde og gurgle til dunsten af rådne appelsinskaller

Læg dig fladt på maven, lad porerne udvide sig og folde i spasmer, klip så hul i navlen, derved kan du grave i takt til de svagtseendes blodstyrtninger

Skriv dit svin! tramp på eget udsagn, så tyggegummiet bliver hængende i sålen og bukserne glider stille ned -hermed en opfordring til klar afvisning og ærbødighed

Skriv dit svin eller verden blev til igår, lammet af fårede forstyrrelser. Luk ormene ud og lad dem bore sig ind i vågenheden, angrib ormegården kannibalsk

hvem skal foretage dissektionen -spurgte de lyssvage. Skal indholdet destilleres og runge i korridorene? Indholdet skal skære min næse fold op, splitte bugen og bombardere mine sanser – Skriv eller gå under med ignoranter og illusionister - tag mig med ord dit svin

-

Når nu jeg lister så meget, kunne jeg jo forskrække nogen
når nu vi lister så meget, kan vi jo forskrække os selv

listedyr let på tå udhulet og fyldt med strå

-




Kan man
ikke
orke verden



-

Lediggang forsyner forsynet, jeg lusker til samtale medbragt glidecream og filurkattens smil. Det lønner sig altid at tage tryllekappe på. Superkarla klarer sig bedst også mellem måltiderne, hvor vi bliver slugt levende som varme kartofler.
Grønne græsgange skal til frisøren igen og belaste kontanthjælpen, fyrige graner skydes af helvede til og rammer nok i Østersøen inden færgen lægger til og de fremmede kan komme ind.
Den største stamme blev til talerstol for overhovedet, som blev savet fra kroppen den dag hun gik ind i skabet, og tryllekunstneren underholdt en kedelig flok med den oversavede politik.
Kan man dog for helvede ikke købe rønnebær hele året, skal de absolut glaseres af glanskokken på toppen. Alt ondt synes at komme til mig når jeg ligger på langs
-

Det er egentlig ikke særlig svært at sidde på en stol, så længe man kan holde balancen, selv om at kloden er rund og spinder i et rasende tempo. Det er egentlig ikke særlig svært at mærke ballerne blive trykket mod sædet, presset ned og ud af tyngdekraften der trækker den bløde, løse hud til sig. Det svære er at rejse sig, strække benene og skyde knolden i vejret. Jeg kæmper en kamp hver gang jeg rejser mig, trækker mit legeme væk fra jorden, sætter viljen over kraften fra jordens indre, oprejst til lodret position heftigt snurrende og hylende i vinden. Stædigt står jeg

-

Min sorte hud rørte på sig inde i stuen, jeg tror jeg så den i et blink, bevæge sig glidende ned fra bordet mod gulvet, i det jeg slog øjnene op var den på vej ind over mig
det var dagen jeg skulle fjerne mine øjenvipper med en ladyshaver
var alligevel ikke sikker på om det var trygt at gå ud, måske jeg skulle finde min store sparkedragt frem.
Jeg gik rundt og rundt med elefantmaske, til jeg skød mig i foden. For der var ikke flere dukker i skabet kun en respirator. Jeg måtte sætte mig en stund i den blødeste stol

bag gangen øjner jeg en lille dør med en klar sprække, der kan jeg kun komme gennem hvis jeg lader snablen vokse og klipper halen
hvor mange lussinger kan jeg gi mig selv i dag inden jeg er ude
Muligvis nok til at morfe bare jeg ikke vågner som kakerlak,

kan jeg klæde mig i sort og ikke være kakerlak, sker det kun hvis man tilbeder satan. I så fald må jeg glædes over mit bedrag inden jeg holder op med at ånde tungt og bliver helt kold, inden jeg holder op med bare at være et nummer
Det blev tid til at klippe kløerne på lilletåen og klemme foden i skoen.
godt halen blev kappet tæt ved roden så jeg kan bære stramme bukser
I dag fandt jeg igennem porten uden at holde mig selv i hånden

-


jeg-aber kræver lange arme
giv dem flere figursyede mønstre

-

masseproducerede skamlæber er ofte lidt defekte

-
Jeg elsker vores fine indvolds-maskine, hvor tarme bliver produceret i kilometervis så de kan lægges rundt om danmark og holde farsen inde

-

Nu går mine sko undercover
de blæser på alle ordrer ovenfra