Stockholm lørdag d. 16 februar
"there is wheat in all the bread here by the counter" – sagde ekspedienten til en kvinde med frakken i den rette længde. Alligevel endte hun med at trække glasdøren op og træde ud på Skeppsbron med en camouflage brun papirspose under armen. De er tilgivet, det bedste ved samtidens økokorrekte kaffebarer er at kaffen virkelig er god, så det er en nydelse at dulme myldret i mit hoved med en stor stærk -velsmagende- latte.
Knudrede tanker får min mentale bevægelse til at træde vande her i hjertet af stockholms selvorganiserede kunstscene, den internationale messe for kunstnerstyrede udstillingsinitiativer. Det skulle være så godt og rigtigt, hvorfor fanden føler jeg så min indre alien kradse, hvis ikke her hvor helvede er jeg så fra. Al den kunst gør mig træt og negativ, jeg trækker mellemgulvet op i halsen og mobiliserer positiv interesse for alle de ting som ikke rager mig en skid. Det er en dødssyg indstilling og et overdrevent energisk arbejde at omgå min indre kontrære vejleder. En dødssyg indstilling fordi jeg ikke opdager nyt land hvis jeg ikke engang imellem åbner øjnene, ikke opdager nye tanker eller bare andre tanker end min lukkede skal kan producere.
Al den kunst alle de mennesker som udtænker disse værker, det er faktisk sjovt for en ting der er meget lidt af på Supermarked er sanselighed(æstetisk radikalitet) og fritænkning (det mest befriende er en meget sær finsk video).
Det er som om alle værkerne råber, kræver lange forelæsninger, taler i en uafbrudt strøm eller vifter febrilsk med armene. På en måde er det som om at, hvis det hele forsvandt ville det ikke gøre den mindste forskel i verden.
Det som gør mig træt er nok, at det ikke bare er på Supermarked kunsten er sådan, det er allevegne jeg kommer. Og eftersom jeg er kunstner skal jeg prøve at trænge ind i andres værker, ikke bare dømme dem på afstand. Det meste kunst kræver så meget og giver så lidt. Måske jeg også bliver træt af at bukke mig for alle de viftende arme. Jeg så to fine ting i går og der er helt sikkert mange flere, som har lidt druknedøden i kunsthavet, og som jeg overhoved ikke ænser idet jeg passerer.
Mine morgentanker om druknekunst og andre strandvaskere lader tankerne flyde videre til noget der ligger på lur bag de andre tanker, flydende ufærdige tanker om opmærksomhed. Jeg sad egentlig her med kaffe og computer for at arbejde lidt på temaet til det panel jeg moderer senere i dag om visibility. I oplægget skrev jeg vist noget om, om visibility/synlighed altid er indsatsen værd når man er et lille kunstnerstyret udstillingssted. Men der er faktisk et andet aspekt på visibility og opmærksomhed. Det er stadig lidt snørklet i mit hoved, så jeg prøver mig frem.. H.Arendt skriver om appearence at man altid appear/fremtræder for nogen, dvs at synlighed altid ikke bare kræver en indsats af den som vil gøre sig synlig, det kræver også opmærksomhed fra den som ser. At se på noget/nogen bestemt der vil noget med at blive set kræver mental opmærksomhed. Nogen vil noget med din opmærksomhed, give dig deres indput, oplevelse og/eller information. Men hvordan har opmærksomheden og sindet det med heletiden at blive opråbt af ting man måske ikke selv ville have valgt? Der er gået inflation i andres opmærsomhed, det er ikke nogen dyrebar ting -andres opmærksomhed, det kræver ikke en særlig stor skat at tiltuske sig andres opmærksomhed, man behøves faktisk slet ikke have noget særligt at byde ind med for at prøve at fange andres opmærksomhed bare en stund. Den dyrebare opmærksomhed som der er penge i, som der er værdi i, jo flere der 'liker' det du poster på FB, jo smartere er du, opmærksomheden bliver et successtempel, ikke en sur smiley, som tildeles for at stjæle andres opmærksomhed. Ingen bebrejdes for at kæmpe for andres opmærksomhed, selv om at det ”budskab” man vil formidle ingen dybere substans har. Ingen bliver hængt ud som uetiske, selv om at de bruger scannere til at regne ud hvordan de kan manipulere os til at gøre det de ønsker vi skal gøre, og så bare for at rage til sig, skabe større profit. Hvis du producere sådan et lorte produkt at du bliver nød til at prøve at snyde dine medmennesker til at købe det, burde du indse at du er i den forkerte branche, eller bare ikke har anstrengt dig nok til at skabe et ordentligt produkt. Med hypnose kan man få mennesker til at gøre hvad som helst, er det i orden at udnytte lignende teknikker på egen vinding??? er det i orden at udnytte andres hjerners ubevidste opmærksomhed for egen vinding? Slange hvor er din stolthed? Er det ikke noget ufint mere i at udnytte sine medmennesker? Selvfølgelig ikke hvis man betragter medmennesket som et får! Hvis man ser på hvordan vi behandler får og andre husdyr i dag, kan vi så forudsige hvor det vil bære hen med menneske-fåret?
Og hvad med os selv er vi helt ligeglade med hvad vi bruger vores bevidsthed og nærvær på. Vores bevidsthed, det som samler den tilfældige, unikke sammensætning af molekyler, kemi og energi, denne vores egen ganske særlige bevidsthed, er det slet ikke vigtigt hvad den bliver næret med. I min tid i mit liv bliver den konstant forstyrret af monitorer der viser nyheder, reklamer, interessante oplevelser og vigtigt emner og en stormflod af underholdning. Jeg prøver hele tiden at lukke af for alle dem som vil have min opmærksomhed, for det bliver svært at orientere sig når alle mulige råber på dig, det er svært at vælge det som betyder noget for MIG, når alle mulige forskellige ubetydeligheder råber ad mig, og er det ikke virkelig tarveligt at stå og råbe på min opmærksomhed, i stedet for at tro på eget værdi og få opmærksomhed fordi der er værdi i det man laver.
Hvordan ville kroppen have det med konstante forsøg på blive fyldt af det man møder på sin vej. I stedet for at vælge hvad man vil indtage, så skulle man hele tiden bruge energi at undgå at indtage tilfældige indput, hm... sådan er det vist allerede på en måde med al de reklamer som bearbejder dig ubevidst, frister og trykker på instinktive knapper, fy føj hvor er det i grunden menneskefjendsk og tarveligt at opføre sig sådan, så bliver medmennesket til en man skal prøve at snyde, forføre for egen vinding, fy føj hvor ufint egentligt.
Nå så fik jeg ryddet lidt op i mine tanker, nu gælder det om at holde sig til emnet når jeg sidder der med mine medsammensvorne og udbreder ”det rigtige” i vores semi fascistiske politiskkorrektekunstscene, i den verden vi alle er enige om er den 'rigtige verden', måske jeg skal lade min indre alien slippe ud af salen så længe, lade den glide ud på taget og trække dybe åndedrag af dejlig syrlig storby oxygen.
