Brev fra korrespondance med ven og kollega, november 2018

Hej ......

Super tak for din feedback. Det har hjulpet virkelig meget på at tydeliggøre det ting jeg går og funderer over. Jeg ved at jeg svinger med store tanker, har nu helt slettet afsnittet med "talen" fra ansøgningen. Måske jeg kan omskrive det og bruge det i udstillingen, kan godt lide tanken om at der indgår en modstandsbevægelse i udstillingen. 

For at tydeliggøre opbyggelighed og vision krævede bare nogle få nye ord i teksten, som understregede at selve udstillingen både er en kritik og en vision. Men personligt så mener jeg at det er politisk! det handler om at forstørre de spor, som lige nu er farligt destruktive og byde ind med en anden verden og værdi. Jeg synes, vi længe har været som tyskerne i tyskland under krigen, dyrket ondskabens banalitet fordi vi ikke kunne kapere andet. Derfor handler kritikken i udstillingen for mig, slet ikke om dekonstruktion men om at tage sløret væk fra øjenene, at turde se på det vi er igang med at gøre ved verden. Jeg benytter latex som metafor for den hinde jeg har beskyttet mig med, for at kunne holde ud at være til.

Mht naturen så har jeg arbejdet på at finde en term, for de cellersystemer som udvikler sig selv. Jeg mener på ingen måde den uberørte natur, jeg synes det er en fordrejet måde at betragte verden og det er et destruktivt argument (dette er ikke møntet på dig, jeg har diskuteret dette før og havner i samme hårdknude). Jeg er natur, kloden er natur, mennesket er en del af kredsløbet, det hele handler om, hvordan vi indgår i dette kredsløb. For mig er det ikke videnskab mod den uskyldige natur, videnskaben er en del af menneskets natur, alt for os er et spørgsmål om hvordan vi vælger at bruge den "natur" vi er og har. Nå nu de stærkeste globale kræfter har gjort grådighed og udsugen som ideologi, i en verden hvor videnskaben tager kvantespring, så må modstandskampen handle om værdier, ideologi og politik med andre ord. Jeg mener ikke klassisk politikstænkning; jeg mener at det er politisk at have en vision, om en anden værdi for væren i verden, end grådighed og for mig knytter dette sig til at forbinde sig med "jorden"/"naturen". Vores videnskab er kommet så langt at de kræfter vi "leger med" kan udrydde kloden på mange forskellige måder, derfor mener jeg at det vigtigste lige nu må være at kæmpe for at fællesskab skal være det primære, omdrejningspunktet (også med "naturen") ikke konkurrence som har et stærkt destruktivt og ulækkert grådigt element tilknyttet.

Ahhh nu blev du viklet ind i en lang tankerække... der kan du se din kommentar fik virkelig sat tanker igang. Tak du.

Hvis du har lyst til at fortsætte korrespondancen så fedt... altså hvis du har nogle tanker og meninger om det jeg rabler af mig..

Kh S

STOP ECOCIDE

 

          Aisthēta  – det vi sanser   – sanser siger mig at noget er galt  –  ponta – det jeg ved.. kan jeg sætte samme i konstellationer som danner et billede, tydeliggør logikker og sandsynligheder – giver mig forestillingsevne. Jeg ser en masse brikker der samler sig til en tsunami af fremtidige farer, jeg blinker tit så er det ikke så tydeligt, ikke rigtig synligt. Jeg lukker mine sansninger af, sætter et tykt lag op imod de indkomne indtryk for ellers blæser jeg fornuften ud og ender som rallende gal – alle signaler skriger og jeg skruer helt ned for volumen for at fortsætte dagligdagen. DET HOLDER BARE IKKE. Jeg kan ikke skrive poesi om hvordan jeg føler med andre nære smukke og skrøbelige væsner her hvor fødderne altid strækker sig lidt for at favne simpel jord. Jeg kan ikke hoppe ud af konkret sprog, med kilometer af tillægsord og omformulere det som sansning, det larmer i skallen og om lidt sprænges mundvigen som en fødende -i en eksplosion af afmagt

Ukrudtet vokser i mit hoved

arternes tilfældige udvikling

Bekvemmelighedens vej til udryddelse

Kan man købe aflad for sin privilegeredes status. jeg er dømt til evig grim samvittighed fanget i en politisk strategi hvor jeg skal tro at jeg har magt ved hver beslutning jeg tager når jeg handler og lever så jeg går rundt og bruger mig energi på at have dårlig samvittighed for jeg kan ikke gøre det godt nok jeg kan ikke helt se mig selv i spejlet det er som et psykologisk volds-forhold, hvor jeg hele tiden ved at jeg ikke gør det godt nok at jeg ikke er god nok til at købe betænksomt og til at leve betænksomt for der er mange som ikke har indflydelse, rettigheder, land eller mad som har katastrofen fra vores globale nordlige raseren. er jeg fanget i det koloniale og kapitalismens røgslør... hvordan fuck kan jeg leve efter min overbevisning det kræver uhørt opmærksomhed med alle de forhindringer forbrugerhypnosernes labyrinter præsenterer der er sprækker og faldgruber alle vegne jeg forvirres og flakker der ikke så meget overskud til at gennemskue og kæmpe mod de grådige dem der pisser på andre og skaber ubalance og det er svært ikke at træde ved siden af egentlig det jeg vil er at være medskaber og kunne se mig selv i øjenene

jeg mærker muren mod ryggen

fløjl og fimrehår på næsens inderside vinker sørgmodigt

jeg skriver til jer fra den korridor hvor jeg bor

jeg rækker min overforstrakte arm

og aer jer om samtiden

jeg sender et svovlende ekko afsted

her inde fra min kødkorridor

jeg sender budskaber og sansninger

når mit kød rammer det fysiske fællesskab

 Kan vi egentlig lide at være her med hinanden

Kan du lide at være her med andre

Kan jeg lide andre

Kan jeg lide dem jeg ikke har valgt

Dem som ikke er tætte

Dem derude

Kan vi egentlig lide at være her med hinanden

Hvem er vi

Hvem er hinanden

Hvem er den anden

Er det dig

Kan du egentlig lide den anden

Kan vi lide dig

Kan jeg lide dig

Og du mig

Kan vi egentlig lide at være her med hinanden

Når vi prøver at trænge frem i denne verden

Prøver at komme op i masten så alle kan se os, se mig

Fremfor dig

Kan jeg lide dig hvis du ikke gider se på mig

Fremfor dig 

Eller dem

Skal jeg elske at du kan lide at se på mig

Fremfor dem

Kan jeg egentlig lide dig hvis du er uinteresseret i mig

Kan vi egentlig lide at være her med hinanden

Hvad er det vi kan lide ved det

At stå i samme pyt

(vi står ikke i samme pyt)

At gå i samme retning

(vi har ikke allesammen mulighed for at flytte os)

På samme måde

Synge samme klang

og være i samme klub

(vi er ikke alle i sammen klub)

Kan vi lide andre slægter

Kan vi egentlig lide at være her med hinanden

Som forskellige

Besværlige

Ustyrlige

Og kan vi lide at være sammen med alt det andet liv

Uden at skulle fortære det hele, hinanden og især de andre

-->

eXtinction Rebellion fortælle mig roligt og sagligt at X er lige op over

Jeg laver et indre ritual og puster dagens sidste mentolrøg ud ad vinduet på bagtrappen, et ritual for verden, jeg elsker verden, elsker verden, elskerverden, elskerverden, elskerverden, elskerverden, elskerverden, elskerverden, elskerverden, elsker centrifugen i solarplexus når jeg ånder en meditation over en levende verden

På knæ laver jeg en enkelt tankes ritual, en sten, et frø og solarplexus. Jeg rammes af vibrationer og det prik-snurrer kraftigt i højre side i hovedbunden. Hvad fuck er det for et sært sammentræf, jeg er jo ikke heks, jeg er ingen, jeg elsker bare at fornemme den fælles luft, er jeg midt i en hjerneblødning. Verden er midt i en hjerneblødning X er vist lige op over, blødningen er sat i gang, små kar bristet flere steder i den runde skal, i den sårbare masse.

Et skrig sidder fast under fødderne. Jeg står og balancerer. Der er så mange nye tanker. Jeg er et med verden, er af verden, jeg er en rotte, et rovdyr, en ådselsæder, er en ond slægtning til andre i biotopen og så synes jeg insekter er klamme, jeg er rotten som degenereret, rotten i byen, i civilisationen og jeg elsker storby, elsker jeg også natur når den er rå, måske jeg frygter den, den føles farlig, smuk, forførende og glubsk. Jeg kender faktisk kun kultiveret natur, jeg er fra et overkultiveret sted, jeg er måske overkultiveret, tætklippet, anlagt, ukrudtet fjernet, i konstant kamp med invasive arter, fra et fundament af overfladiske rødder

X er existing, exercise, extreme, experimental, extinction, X er den ukendte mængde og det kvindelige kromosom. XR er et råb en mekanisme som udløser det skrig jeg holder nede. Det er som om det pibler frem fra sprækkerne med kloge mennesker, vi har alle være i hi

   

Vil gerne vikle os ind i os selv, bide og forplumre et åndedræt nervøst

kan verden. leve gold

Under en usynlighedskappe sniger jeg mig ud af historien, flakser basker frigør mig fra klæbrige dannelsesdiskurser og antagelser med lukkede tilknappede stamceller. Hvor er jord og luft, op og frem

lyd penetrere forsigtigt blod og lymfer, sammentrækker frit flydende ord, lader til skarpe skud fra Omvendtsslev, i det du dukker dig og undgår at ramme Utopia i sin faste form. Alligevel følger jeg  strømmen af modladning og flytter mig i rekylens turbulens (Wik: I strømningsmekanik (hydrodynamik og aerodynamik) er turbulens eller turbulent strømning et strømningsområde karakteriseret ved lav bevægelsesmængdediffusion, høj bevægelsesmængdekonvektion - og tryk- og hastighedsvariationer over tid. Strømning, som ikke er turbulent, kaldes laminar strømning. Turbulens kommer til udtryk, ved at partikler spredes hurtigt og kaotisk)

indre skyklapper må hvile nu, pakkes med vintertøjet og gemmes i kælderen så farverne får lov til at gro i spandefulde af nuancer og jeg eksploderer med jer. I det øjeblik berøres vores sammenfiltrede hår af grisebørster, en bevægelse sættes i gang som antyder modskridt og fremvækst.

Kan man være ikke-revolutionær?

Smagen af et enkelt ord skal trækkes rundt i hvælvet, forme sig, tonen springe i et øre og rasere fornuft. Ladningen holder os og sprænger sig fri i egen betydning, en farlig leg blottes i uforsonlig mening og skyder sig op i mig, mit ordforråd er magert, anorektisk til tider, alligevel søger det orgasmens udfrielse

Even with my hands above the covers, I am the most dangerous on my way
I caress my inner and gives birth to a lump of dried blood

flushed out with upbringing
discharges psychodynamic explosions in small drops
and make imprints

we all mix blood
Homo Carnosa!

og jeg gentager

Mit rum stinker af andre mennesker

jeg lagde mit håndled til tørre i morgenluften

har forlagt en liste over mine lyster

når jeg har raset kan jeg løftes

pisse irriterende at skrabe sig mod døren

Solens thrasher natten

så himlen forsvinder

katte der aldrig dør har klare øjne

gennemskuer bilers spor og vejens uendelige striber

natten samler styrken

bryder livet

lyset leger med grænser

Biller tramper på underhuden, du slikker mig rimper stumper sammen. Løbebiller har skarpe tænder og mariehøns er kødædere

Do we really like being here with each other

Åben ballet for henkogte hjerner

forvildede ord angriber tomme tendenser og meningsløs rekylhyl

udsalgsguder på ravne-rov kan hurtigt omveksles

Hvad fanden er meningen – kan man have en verden man helst ikke skal tænke for meget over !

Sæt kryds, så vi kan evaluere resultatet

virkeligheden er så dyb

vi har fået nye facader

en dag lå en seddel på dørtrinnet. »Vi slår dig ihjel og skærer dit hoved af,« stod der.

Jeg huggede selv hovedet af og strittede bare med tåen

det går ikke at råbe for meget

det er uhørt

singing against the wall

et symtom